Regler for skolekort
Her kan du læse mere om regler for skolekort.
I henhold til Folkeskolelovens § 26 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring mellem skole og hjem for elever som har mere end 9 km til skolen og bosiddende i Holbæk Kommune.
Elever, der går på distriktsskolen, har mulighed for gratis befordring på skoledage på baggrund af:
1) afstand fra hjem til skole
2) farlig skolevej
3) øvrige forhold
Dette betyder at elever fra Holbæk kommune som har mere end 9 km til skole vil få tildelt et skolekort.
Skolekort vil blive udleveret af dit barns kontaktlærer ved skolestart.
Elever, hvor forældrene har valgt en anden skole end distriktsskolen, har ikke mulighed for at få gratis befordring.
Bor dit barn i en anden kommune, skal du selv sørge for transport til dit barn.
Har du spørgsmål til skolekortet, så kontakt os gerne.
