I Kunst får du mulighed for at udfolde dig kreativt og finde dit eget udtryk.
Vi arbejder med forskellige materialer og teknikker som maling, tegning og skulptur og vi undersøger, hvordan kunst kan skabe stemninger, historier og holdninger.
Vi henter inspiration fra både klassisk og moderne kunst, besøger udstillinger og taler om, hvordan kunst påvirker os.
Fagpakken er for alle, uanset erfaring, og giver dig mulighed for at udvikle din sans for æstetik, farver og form.
Kunst er et frirum, hvor du kan fordybe dig, eksperimentere og udtrykke dig selv.
