Krop & Stil kombinerer naturfag, kreativitet og selvudtryk. Du lærer om hud, hår og plejeprodukter og hvordan de kemiske og biologiske processer påvirker kroppen.
Vi eksperimenterer, udvikler egne produkter og arbejder med make-up, negle og mode.
Undervejs møder du folk fra branchen og får indsigt i uddannelser som frisør, kosmetolog, designer eller wellness-specialist.
Forløbet afsluttes med en prøve, hvor du viser dit projekt og får et diplom.
Et spændende forløb for dig, der vil kombinere naturvidenskab med stil, sundhed og kreativitet.
