I denne fagpakke har du mulighed for at bruge dine kreative evner eller store lyst til at være kunstnerisk. Uanset om du er et kunsttalent eller blot har lyst til at være kreativ, så kan denne fagpakke være stedet, hvor du finder nye sider af dig selv.
Vi bevæger os rundt i kunstens verden og arbejder tematisk med forskellige værktøjer som akvarel, akryl, blyant og kul. Derudover kan vi også inddrage andre kreative udtryk, som foto, arkitektur, re-design og formstøbning. Vi får et indblik i og bliver inspireret til forskellige kunstarter og kreative udfoldelser.
Ud over selv at arbejde med kunst, skal vi også se på andres kunst, f.eks. ved besøg på kunstmuseer.
Kunst - udtryk uden ord, retter sig mod en alm. ungdomsuddannelse, men er en fagpakke med en almendannende ramme. Om du er et kunsttalent eller blot har lyst til at være kreativ og kan fordybe dig, så kan denne fagpakke være noget for dig.