Er du glad for mennesker og interesserer du dig for samspillet med andre - både børn, unge og gamle - er fagpakken SOL et godt valg.
Du modtager undervisning på ZBC (sosu-skolen) en dag om ugen, hvor du får indblik i uddannelserne social-og sundhedshjælper og-assistent samt pædagogisk assistent. Derudover kommer du en uge i erhvervspraktik, enten på plejecenter/hjemmepleje, eller også har du selv fundet et praktiksted inden du starter i august. Praktikken ligger i efteråret, og erfaringen herfra skal du bruge i din OSO-opgave (obligatorisk selvvalgt opgave om din uddannelse og karriere)
Øvrige fag i SOL kan variere, men tager udgangspunkt i menneskets livscyklus og samfundet, som vedrører de behov, vi har i løbet af et langt liv, f.eks. mindfulness, psykologi eller sund kost. Der kan også indgå bevægelse i timerne.